Arbejdsferie i Sverige
Tirsdag den 10. august kørte vi til Sverige for at holde ferie, - ja det vil sige arbejdsferie. Der skule males vinduer og det kræver flere dage i sammenhæng.
Vi startede allerede onsdag med at tage det første sæt vinduer ud.
Der blev lidt pauser i malingen da Tom og Anja kom forbi torsdag og blev til søndag.
Fredag kørte vi rundt og så lidt forskelligt blandt andet var vi ude på Deninggarumgård som har en del dyr, planteskole, elektriske tømmerflåder, en gårdbutik og et lille cafeteria - et besøg værd.

Vi var ude og kigge på det store vejprojekt mellem Osby og Markeryd. Vi så også en elg på vej tilbage. Om aften inviterede Tom og Anja ned på Den Gamle Danske Kro, - så fik vi også prøvet det.

Vi var også lige til fødselsdag hos tvillingerne i Hørsholm om lørdagen, - det var den dag der kom meget regn på kort tid og vi brugte nogle timer på at øse vand op af kælderen hos Mads og Marianne. Det er en fødselsdag man husker.

Søndag kørte vi på med malingen igen. Vi fik klaret vinduerne i stueetagen og i soveværelset minus et som var i så dårlig stand at vi måtte tage det med hjem og få repareret. Vi mangler så kun vinduet i mellemgangen på 1. sal. Vi tog også det ene vindue med hjem herfra for at male det herhjemme.

Vi fik også sat hylder op i kosteskabet og lagt gulv så vi kan bruge rummet. Det hjalp at få tingene sorteret i kasser ag sat på plads, det gav lidt plads.
Vi kørte hjem søndag med meget ømme arme efter al den maling. Vi brugte 3 ½ liter. Det er jo koblede vinduer der skulle have 2 gange. Men det blev godt og meget synligt. Nu trænger gavlen endnu mere til maling men det når vi nok ikke i år.